|
Verden - Terrorisme
I 1970erne fik terrorisme for alvor international bevgenhed. Bombesprngninger og flykapringer blev almindelige, og derfor noget magthaverne skulle forholde sig til.
Terroristerne
Til forskel for senere hen bestod rtiets terrorister kun i begrnset omfang af religise fanatikere. Den vilkrlige voldsanvendelse, hvor det drejede sig om at drbe flest mulige mennesker og/eller forrsage mest tnkelig materiel delggelse, var endnu ikke fremherskende.
Dekadens terrorister sgte at vrne om sit image. Aktionerne var tilrettelagt p en sdan mde, at ophavsmndene med lidt god vilje kunne retfrdiggre dem - om ikke over for andre s i al fald over for dem selv.
Lidt forenklet kunne 1970ernes terrorisme opdeles i flgende tre hovedgrupper:
Nationale selvstndighedsbevgelser
Rundt omkring i verden var der en lang rkke folk, der ganske vist levede p deres forfdres jord, men alligevel boede i et land, de ikke nskede at vre en del af. Andre mennesker var fordrevet fra fdrenes mark og opholdt sig i fremmede egne som flygtninge.
Dele af disse eksistenser valgte at benytte vbnet kamp til at opn national selvstndighed. Selvom flertallet af deres landsmnd som regel var imod volden som middel, identificerede disse sig alligevel ofte med terroristernes ml.
Mest markant inden for kategorien nationale selvstndighedsbevgelser i 1970erne var forskellige palstinensiske grupper. Disse sloges for en palstinensisk stat og bekmpede derfor Israel og jder ikke kun i Mellemsten men ligeledes i Europa. Dette resulterede blandt andet i en lang rkke flykapringer.
Af andre fremtrdende terrorbevgelser, som i 1970erne krigedes for national selvstndighed (uafhngighed) kan nvnes:
- IRA - kmpede for Nordirlands lsrivelse fra Storbritannien.
- ETA - kmpede for Baskerlandets lsrivelse fra Spanien.
Terrorisme i diktaturstater
Reelt set var mange af verdens nationer i 1970erne diktaturstater. Flere af disse var det, fordi militret havde grebet magten.
I specielt latinamerikanske lande som for eksempel Argentina og Nicaragua blev styret derfor bekmpet med voldelige midler. Selvom disse guerillabevgelser bekrigede et brutalt og korrupt styre, kunne deres aktioner ikke undg ogs at ramme uskyldige, og de blev derfor af magthaverne betegnet som terrorister.
til gengld var terrorisme ikke et udprget fnomen i kommunistiske diktaturstater som Sovjet og Kina. Dette skyldes sandsynligvis disse landes omfattende og markante kontrol med befolkningen.
Terrorisme i demokratier
Markant i netop 1970erne var terrorismen i demokratiske, vesteuropiske lande. Den blev ikke udfrt af tilrejsende fra fremmede nationer og fjerne verdensdele.
Gerningsmndene var derimod som oftest venstreorienterede, intellektuelle fra middelklassehjem. Igangstter for deres bekrigelse af systemet var USA's uretfrdige krig i Vietnam. Terroristerne proklamerede, at den var et eksempel p den rige del af verdens udnyttelse og bekmpelse af den fattige del af jordkloden.
I begyndelsen af 1970erne nd disse terrorister en vis sympati blandt andre venstreorienterede. Men efterhnden som rtiet skred frem, og handlingerne blev mere blodige, mistede terroristerne sin opbakning i befolkningen.
De mest ijnefaldende af disse terrorgrupper var:
- Rote Armee Fraktion i Vesttyskland
- De rde Brigader i Italien
- Action Directe i Frankrig
Generelt
Som oftest betegnede de forskellige terrorister sig selv som frihedskmpere, partisaner og/eller guerillakrigere. De legaliserede deres handlinger ved at pst, at disse var forrsaget af og konsekvensen af grove uretfrdigheder i samfundet.
Men det der adskilte terrorister fra frihedskmpere og lignende, var, at sidstnvntes volds- og delggelseshandlinger ofte ramte tilfldige, mere eller mindre sageslse mennesker. Desuden havde deres forehavender kun sttte af en meget lille minoritet af befolkningen.
Almindelige kriminelle var de imidlertid heller ikke. Fra disse differentierede de sig ved, at gerningerne var politiske motiveret.
Til Top
|
