1973 var et sklsttende r. Da satte energikrisen ind. Oliepriserne steg og efterkrigstidens konstante vkst stagnerede.

Baggrund
Siden Anden Verdenskrig havde befolkningen i den vestlige verden oplevet en get vkst og velstand. Biler og el-artikler som kleskabe og fjernsyn var blevet hvermandseje. Desuden var boligerne blevet strre og dermed mere ressourcekrvende.

Frhen havde det mest arbejde vret manuelt. Men efterhnden havde maskiner opnet en stigende betydning p arbejdspladserne.

Alt dette havde medfrt et stigende energiforbrug. Hovedparten af denne energi blev tilvirket af olie. Hidtil havde dette ikke vret et problem, da oliepriserne var lave.

70% af verdens oliereserver befandt sig imidlertid i fattige landes undergrund. Disse nationer havde dog kun et meget lille konomisk udbytte af den olie, der blev hentet fra deres jord. Dette skyldes, at hele oliemarkedet blev styret af et kartel, som kaldes De syv sstre.

Sstrene tjente derimod store summer p den davrende ordning. Derfor nskede de ingen forandringer.

I 1960 dannede en rkke olieproducerende lande imidlertid OPEC. Formlet var netop at tilegne sig en get del af oliepengene.

De syv Sstre formede dog at holde OPEC udenfor strre indflydelse i den frste rrkke. Men efterhnden blev organisationen en magtfaktor, man ikke kunne komme udenom.

OPEC slr til
I oktober 1973 udbrd der krig i mellemsten mellem Israel p den ene side og gypten samt Syrien p den anden.

Hidtil havde de vestlige industrinationer uden forbehold givet - i al fald moralsk - support til den jdiske stat i den slags konflikter. Til gengld stttede OPEC-landene, der for en stor del selv var arabiske, den anden part.

De arabiske olielande krvede endda, at industrilandene skulle tage afstand til Israel, hvis de fortsat nskede at modtage olie. For at lgge vgt bag deres ord vedtog OPEC p et mde den 17. oktober 1973 at nedskre deres olieproduktion og samtidigt stte priserne op.

Angende Israel opnede de arabiske lande sm indrmmelser. Til gengld medfrte initiativet store konomiske gevinster.

Fra oktober til december 1973 steg prisen p en tnde rolie fra 3 til 11,65 dollars. Strstedelen af denne gevinst gik til de frhen fattige lande. Sledes steg Saudi-Arabiens olieindtgter fra 2,7 milliarder dollars i 1972 til 22,6 milliarder i 1974.

Konsekvenserne
Da USA nsten var selvforsynende med olie havde olieprischokket i frste omgang kun en begrnset effekt p denne nation. Til gengld medfrte det panik i Vesteuropa.

Mange mennesker kunne huske krigens vareknaphed. Derfor opstod der i de frste mneder en panisk hamstringsblge. Folk var bange for at olien ville slippe op, og kbte alle mulige produkter, de kunne komme i tanke om, var tilvirket af denne vare.

Fra myndighedernes side blev der gjort en lang rkke tiltag for at spare p det sorte guld. I flng kan det nvnes: at i offentlige bygninger blev temperaturen snket, kun lys i hver anden gadelygte og al ikke livsndvendig bilisme blev forbudt om sndagen. Desuden modtog private en lang rkke rd om: at man burde lukke for varmen om natten, tage brusebad i stedet for karbad osv.

Men de mange sparetiltag kunne ikke ndre p den kendsgerning, at den dyre olie medfrte, at de europiske industrilande fik et underskud p betalingsbalancen. Desuden havde menigmand nu langt frre penge til rdighed til kb af forbrugsgoder.

Ganske vist kbte de nyrige oliesheiker massere af luksusvarer i industrilandene. Men det var ikke nok til at holde konomien i vejret. De nyrige arabere vidste slet ikke, hvad de skulle bruge alle de mange penge til og indsatte derfor blot store belb i banker.

Dette medfrte en mindsket eftersprgsel p varer, hvilket resulterede i at virksomhederne mtte afskedige ansatte. 1960ernes fulde beskftigelse var blevet aflst af 1970ernes arbejdslshed.

Alt var imidlertid ikke negativt. De mrke tider resulterede ogs i nytnkning. Man begyndte at eksperimentere med alternative energikilder som sol og vind, hvilket ogs kom miljet til gode. Desuden sgte man efter olie i egen undergrund. Dette resulterede specielt i store fund i Nordsen.

Den anden oliekrise
Som flge af politiske uroligheder i Iran i halvret 1978-79, skete der et nyt fald i olieproduktionen. Dette skete samtidigt med at Europa oplevede en streng vinter. Konsekvensen blev, at dollarprisen p en tnde rolie fra oktober 1978 til juni 1979 steg fra 12,70 til 36.

Dette medfrte yderligere betalingsbalanceunderskud og get arbejdslshed i den vestlige verden. Men det skabte ikke den samme panik som den frste oliekrise havde gjort. Ikke noget med bilfri sndage eller lignende denne gang.

Dette havde flere rsager. Dels var man mere forberedt p, at en ny oliekrise kunne opst, og dels var man knap s afhngig af den arabiske olie. Mange af de europiske lande havde selv fundet olie, der var kommet nye alternative energikilder, og nye produkter forbrugte frre ressourcer.