Holdningen havde lnge vret, at Danmark var et for lille land til, at rockmusikere kunne blive stjerner. Dette ndrede sig imidlertid i 1970erne, hvor Gasolin' blev landets frste rockstjerner.

Den frste tid
Rockeventyret tog sin famlende begyndelse i 1969, da to skolekammerater:

• Franz Beckerlee (f. 1942) - guitar
• Wili Jnsson (f. 1942) - bas

• Kim Larsen (f. 1945) - sang
• Bjrn Uglebjerg (f. 1948) - trommer

Medlemmerne besad en uens musikalsk baggrund. Alle var de ganske vist til forskellige former for rock. Men Franz Beckerlee havde spillet jazz, og Kim Larsen havde ernret sig som visesanger. Denne mangfoldighed skulle imidlertid blive en af bandets styrker. For nr de var sammen swingede det, de var en enhed.

P mange mder var Gasolin' lidt som et gteskab. Ikke noget med at spille med andre musikere. Alle medlemmerne boede p Christianshavn. Nr de skulle ud og optrde, fyldte de instrumenterne p en trkvogn, som med hnd- og fodkraft blev rullet til spillestedet.

I starten spillede Gasolin' ikke srlig godt. Det der gjorde indtryk p publikum var deres energi og karisma. Og det var nok til at gre dem til et efterspurgt liveorkester i Kbenhavn.

Omkring 1970 udsendte Gasolin' et par singler p sm pladeselskaber. Pladerne solgte ikke ret godt, men de var med til at gre opmrksom p bandets eksistens.

Samtidigt bnede pladeselskabet CBS en afdeling i Danmark. Poul Bruun fra dette selskab s store fremtidsmuligheder i drengene fra Christianshavn og indgik en femrs pladekontrakt med dem.

Hidtil havde Gasolin' sunget p engelsk. Men p dette tidspunkt skiftede bandet til danske tekster. Som katalysator til disse fik ensemblet hjlp af poeten Mogens Mogensen, som var en af de mange eksistenser, de kendte fra Christianshavn.

Cirka jvntidigt forlod Bjrn Uglebjerg orkesteret. Han orkede ikke, at hele livet skulle dreje sig om Gasolin' - og kun Gasolin'. Ny trommeslager for de kommende rockstjerner blev den unge Sren Berlev (f. 1950).

Mod toppen
I 1971 udkom Gasolin's frste lp. Et album der hvede sig over de fleste andre dansk rockplader, som indtil da havde set pladebutikkernes diske. Allerede det frste r solgtes der da ogs 10.000 eksemplarer af den, hvilket var uhrt mange den gang.

Hrt med eftertidens rer var musikken primitiv. Til gengld var teksterne markante. Ganske som i de flgende r handlede de om livet i storbyen og kredsede om stenbroens skve eksistenser.

ret efter - i 1972 - kom Gasolin' 2 p banen. Med numre som 'Derudaf' og 'P en sommerdag' blev den gruppens egentlige gennembrud.

Til trods for den spirende succes var gteskabet imidlertid begyndt at knage. Kim Larsen var utilfreds med, at de andre kasserede for mange af hans sange og truede derfor med at forlade Gasolin'.

Pladeselskabet, der var bange for at miste sin bedst slgende benzinstation, fik imidlertid afvrget energikrisen. Gasolin' fik muligheden for at indspille plader p engelsk, som skulle distribueres i udlandet. Samtidigt kunne Kim Larsen udsende en soloplade.

Larsens soloalbum fik titlen 'Vrsgo' og udkom i 1973. Det var en billig produktion, og den bestod hovedsageligt af kasserede Gasolin' numre. Derfor var der p forhnd ikke nogen forventninger til, at den skulle kunne gre sig gldende. Men 'Vrsgo' blev en kmpe succes. Den solgte bedre end de hidtidig udsendte gasolinalbums.

Kvartetten kom sig dog hurtigt over den uventede konkurrence. Senere i 1973 udsendtes Gasolin' 3. Bag knapperne havde bandet haft den unge engelske succesproducer Roy Thomas Baker. Resultatet var blevet den hidtil - bde kunstnerisk og teknisk - bedste danske rockplade. Salgsmssigt viste det sig da ogs, at den kunne hamle op med Larsen solo.

I 1974 udsendes 'stakkels Jim' og i 1975 udkom 'Gas 5'. Hvert album solgte bedre end det forrige. Det var som om, alt, hvad Gasolin' rrte ved i Danmark, blev til succes.

Ligeledes p koncertfronten gik det godt. Gasolin' turnerede land og rige rundt for fulde huse. Et monument over dette blev foreviget p livealbummet 'Sdan' fra 1976.

Mod enden
Imedens forsgte Gasolin' at sl igennem i udlandet. Men selvom de turnerede i bde England og USA, solgte deres plader ikke for alvor udenfor Skandinavien.

Faktisk blev det udenlandske eventyr en stor tilstning. Selvom medlemmerne i Gasolin' tjente flere penge end andre danske rockmusikere, blev de aldrig velhavende. De fleste af kontanterne gik til at finansiere drmmen om udlandet.

Men i Danmark gik det fortsat forrygende. I 1976 udsendtes 'Efter endnu en dag'. Det var gruppens mest eksperimenterende og ambitise lp. Selv betegnede de den som deres Sgt. Pepper (Beatles album fra 1967).

Albummet solgte - som alt hvad der stod Gasolin' p - godt. Men anmelderne var ikke begejstrede. Mange mente, det var usammenhngende, med numre der pegede i forskellig retning. Udspillet manglede den rigtige r Gasolin' sound.

Med 'Gr det noget' fra 1977 vendte Gasolin' imidlertid tilbage til den klassiske lyd. Faktisk var det gruppens mest upolerede album.

Som sdvanligt solgte det godt. Det indeholdt flere rigtig gode skringer. Men alligevel manglede det et eller andet - fortryllende. Det var som om, albummet pegede bagud og ikke fremad.

Med det in mente var det ikke overraskende, at 'Gr det noget' blev Gasolin's sidste studiealbum. I 1978 kom meddelelsen, at Gasolin' var get i oplsning.

Som en afrunding udsendtes live lp'en 'Gglernes aften', der bestod af optagelser fra bandets sidste koncertturne. Men ogs dette album afspejlede, at magien var vk. 'Gglernes aften' besad ikke samme hje niveau som det to r ldre livealbum 'Sdan'.