1960erne.dk: Prags korte forår






• Berlinmuren
• Borgerretsbevæg.
• Cubakrisen
• Glimt af 1960erne
• John F. Kennedy
• Nelson Mandela
• Mode
• Mordet på Kennedy
• Nobelpriser
• Oversigt
• Prags korte forår
• Seksdageskrigen
• Vejen til Månen
• Vietnamkrigen



Forside | Verden | Danmark | Oprør | Sport | Musik



Verden - Prags korte forår  

I 1968 forsøgte det kommunistiske Tjekkoslovakiet at indføre reformer og demokrati i landet. Tiltaget knustes imidlertid brat, da de andre østbloknationer rykkede ind og ituslog foråret i Prag.

Forhistorien
Tjekkoslovakiet bestod af de senere selvstændige stater Tjekkiet og Slovakiet. Hovedstaden var Prag.

Efter Anden Verdenskrig var tvillingeriget endt på den sovjetiske side af jerntæppet. Det resulterede i, at nationen fik et kommunistisk styre under stærk kontrol af Moskva.

Der indførtes planøkonomi i landet. Alle virksomheder blev overtaget af staten, og myndighederne fastsatte priser og lønninger.

Samtidigt kontrollerede et hemmeligt politi, at befolkningen opførte sig som magthaverne ønskede det. Dette medførte fængsling og/eller henrettelse af mennesker med uønskede synspunkter.

Konsekvensen af planøkonomien var imidlertid, at levestandarden kun gik trægt fremad. Som følge af dette steg utilfredsheden med den førte politik både i den brede befolkning samt fra store dele af kommunistpartiet.

Kritikken var massiv og havde bred opbakning i en sådan grad, at man ikke turde løse problemet ved at foretage udrensninger. I stedet indførtes første små reformer og siden måtte den daværende leder af kommunistpartiet - Novotny - januar 1968 gå af.

Forår
Ny chef for kommunistpartiet - og dermed den reelle leder af Tjekkoslovakiet - blev Alexander Dubcek. Hidtil havde han ellers ikke nydt den store respekt blandt den øvrige nomenklatur. Valget af ham var nærmest konsekvensen af et kompromis mellem rivaliserende grupperinger.

Heller ikke i den brede befolkning var der på forhånd den store tiltro til den nye leder. Men det ændrede sig hurtigt.

Alexander Dubcek - 1. maj 1968 Det viste sig nemlig, at Dubcek var særdeles reformivrig. I de efterfølgende måneder blev der indført ytringsfrihed samt foretaget andre tiltag, der gjorde det lettere at være tjekkoslovak. Udviklingen fyldte befolkningen med en sådan optimisme, at man begyndte at tale om forår i Prag.

Dubcek ønskede imidlertid ikke at indført kapitalisme. Kommunistpartiet skulle fortsat have en ledende rolle i samfundet. Det, han ønskede iværksat, var, hvad han selv benævnede som 'socialisme med et menneskeligt ansigt'. Efter alt at dømme var den brede befolkning helt enig med ham i dette.

I de øvrige Warszawapagtlande var magthaverne dog knap så begejstret for det nye Tjekkoslovakiet. I Sovjet var de bange for at miste en stødpudestat, og i de europæiske østbloknationer var de angste for, at den forpestende frihedstrang skulle sprede sig til deres lande, således at de selv mistede deres magtposition.

Derfor forsøgte Tjekkoslovakiets allierede i den østlige forsvarsblok at få Dubcek til at holde igen med sine reformer. Magthaverne i Prag gav enkelte indrømmelser til de kommunistiske allierede. Men det skulle snart vise sig, at det ikke var nær nok.

Efterår
Sent om aftenen tirsdag den 20. august 1968 rykkede tropper fra Sovjet, Bulgarien, Polen, Ungarn og Østtyskland ind i Tjekkoslovakiet. Allerede næste dag var hele landet besat.

Tanks i Prags gader Invasionsstyrken var på 500.000 soldater, 6000 tanks, 2000 kanoner og 800 fly. Enhver militær modstand var håbløs.

Fra sovjetisk side hed det sig, at der var tale om broderlig hjælp for at beskytte Tjekkoslovakiet mod nogle udefinerede fjender. Men da FNs Sikkerhedsråd spurgte Sovjet om, hvilke politiske ledere de var kommet for at hjælpe, kunne de ikke svare. Dubcek og de øvrige hidtidige magthavere i Tjekkoslovakiet var nemlig blevet arresteret og ført til Moskva.

I den følgende tid forsøgte befolkningen i det invaderede tvillingerige at bekæmpe besætteren med fredelige midler som strejker og demonstrationer. Men tiltagene havde mere symbolsk end reel betydning. Reformtiden var til ende, og invasionsstyrkerne var kommet for at blive.

Demonstration Efter noget tid var hele 68 styret udskiftet med Moskvatro betonkommunister. Befolkningen resignerede og måtte indordne sig under, at foråret i Prag blot havde været en drøm, der var for god til at vare mere end en alt for kort periode.

Vesten
Den vestlige verden gav i 1968 begivenhederne i Tjekkoslovakiet stor opmærksomhed. Tjekkoslovakkerne modtog store sympatitilkendegivelser, og besætterne blev fordømt. Mange ønskede oven i købet at komme den nødstedte nation til hjælp.

Men NATO ønskede ikke at gribe til våben. Uofficielt blev Tjekkoslovakiet opfattet som sovjetisk interessesfære. Indblanding kunne resultere i en verdenskrig med anvendelse af atomvåben.

Til gengæld led Sovjet et stort prestigetab med invasionen af Tjekkoslovakiet. Moskva havde vist sit sande ansigt.

Dette havde den konsekvens, at flere europæiske kommunistpartier kappede sine bånd til Sovjetunionen. De store partier i Spanien og Italien gik over til den såkaldte eurokommunisme, hvilket ville sige en kommunisme, hvor partiet var helt uafhængigt af Moskva.

Til Top






Tjekkoslovakiske flag



Læs også om:
• Berlinmuren




eXTReMe Tracker