1960erne.dk: Nordsøolien






• Niels Bohr
• Danmark i tal
• Færøerne
• Føtex' opstartsfase
• Glimt af 1960erne
• Kommunalreformen
• Nordsøolien
• Oversigt
• Politiske Udvikling
• Tresserne i 70erne



Forside | Verden | Danmark | Oprør | Sport | Musik



Danmark - Nordsøolien  

Boreplatform Den 8. juli 1962 modtog A.P. Møller eneretten til udvinding af råstoffer fra den danske undergrund i de næste 50 år. Dermed kom virksomheden i besiddelse af den senere hen attraktive nordsøolie.

Forhistorien
I 1932 vedtoges der en lov om den danske undergrund. Den bekendtgjorde, at alle råstoffer, som ikke allerede på daværende tidspunkt blev udnyttet af private, tilhørte den danske stat.

Senere i samme årti overdragedes eneretten dog til et selskab, som kort tid senere opkøbtes af Gulf. Olieselskabet mistede imidlertid koncessionen, da det ikke var i stand til at gøre fund.

Efterhånden var man af den overbevisning, at der slet ikke fandtes nogle uudnyttede ressourcer i den danske undergrund. Enkelte korrigerede imidlertid deres opfattelse efter, der i slutningen af 1950erne blev fundet naturgas på hollandsk område ud for dette lands kyst.

Således henvendte et tysk selskab sig i 1959 til den danske stat om råderetten til undergrunden i området lige nord for den dansk-tyske grænse. Tyskerne tilbød at investere omkring 100 millioner koner i efterforskningen.

A.P. Møller Dette fik imidlertid den meget dansksindede skibsreder A.P. Møller til at reagere. Han havde besættelsen 1940-45 i frisk erindring. Derfor skrev han i 1960 et brev til den danske statsminister, hvori skibsrederen frarådede, at tyskere skulle have lov til at foretage olieboringer på dansk grund.

Hidtil havde A.P. Møller aldrig beskæftiget sig med olieefterforskning eller lignende, og der er heller ikke noget, der tyder på, at det på det tidspunkt var hensigten. Men han repræsenterede en af Danmarks største virksomheder, der i øvrigt havde navn efter skibsrederen selv, som var en af de få her til lands med en størrelse, der gjorde den i stand til noget sådant. Desuden opfattede den danske stat opgaven som værende for omfattende til, at den selv kunne gå i kast med den. Derfor blev brevet fra skibsrederen mødt af en opfordring til, at han selv skulle gå ind i arbejdet.

50 års eneret
Først henvendte A.P. Møller sig til eksperter for at høre deres bedømmelse af, om der var håb om at finde værdier i den danske undergrund. Derefter modtog staten den 21 marts 1961 et skriftligt tilbud.

I udspillet tilbød A.P. Møller at efterforske den danske undergrund. Til gengæld skulle firmaet have eneret over hele det danske område 50 år frem i tiden.

Cirka samtidigt kom der henvendelser fra forskellige amerikanske selskaber om, at de ligeledes var interesseret i den danske undergrund. Dermed var der mulighed for at spille ansøgerne ud mod hinanden og dermed modtage bedre tilbud.

Men staten var opsat på, at danske arealer forblev på danske hænder. Dette kom A.P. Møller til gode. Virksomheden tildeltes koncessionen stort set på de krævede betingelser. Indsat blev dog den klausul, at aftalen bortfaldt, hvis en kommerciel udvinding ikke var påbegyndt inden udløbet af en periode på 10 år.

Bevillingen trådte i kraft fra den 8. juli 1962. For A.P. Møller kom den til at koste et gebyr på hele 40 kroner.

Foruden det nationale hensyn kan der primært nævnes to årsager til, at prisen var latterlig lille:

  • Staten tvivlede på, at der var olie eller andre værdifulde råstoffer i undergrunden.
  • Verdensprisen på olie var lav.
Men der kunne have været handlet anderledes. Til sammenligning kan det nævnes, at både Norge og Storbritannien opdelte deres undergrund i adskillig små blokke. Disse blev tildelt mange forskellige selskaber, som samtidigt betalte leje for området.

Udvindingen
Det var nationale hensyn, der gjorde, at A.P. Møller fik koncessionen. Men straks fra begyndelsen af samarbejdede virksomheden med udenlandske selskaber. Dermed faldt den danske andel af foretagendet således, at den allerede i 1967 var helt nede på 20%.

Prins Henrik åbner for den første olie Men til gengæld blev der udført efterforskninger, og i Nordsøen blev der efterhånden gjort store oliefund. Udvindingen af det sorte guld begyndte i det små den 4. juli 1972.

Året efter - i 1973 - udbrød oliekrisen. Dette resulterede i olieprisernes himmelflugt. Dermed blev olieproduktion en rigtig god forretning.

Siden hen har der været en del uenigheder og tvister mellem A.P. Møller-konsortiet og den danske stat. Men det er en helt anden historie, som ikke høre hjemme her.

Til Top






Links:
• Maersk



A(rnold) P(eter) Møller
1876-1965
Skibsreder. Var i 1904 medstifter af Dampskibsselskabet Svendborg og oprettede derefter Dampskibsselskabet af 1912. Disse selskaber blev senere sammenlagt til A.P. Møller. Efter hans død blev foretagendet med succes ført videre af sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller.



eXTReMe Tracker